Jeg vågnede uden at føle, at jeg rigtig havde sovet. På et eller andet tidspunkt var klokken krøbet forbi 02, og natten lå tungt omkring mig, da jeg forsigtig gled ud under dynen og ned på gulvet. Brændeovnen glødede svagt i et fortvivlet forsøg på at holde på varmen og blussede villigt, da jeg smed […]
De lå sammen i mørket. Helt tæt. Så tæt at det næsten var for varmt, næsten for nært til at trække vejret… men de gjorde det alligevel. Begge to. Trak vejret. Sammen. Mens tårer stadig sneg sig ned over kinder, gemt i nattens dybe favn. Ord blev hvisket fra hjerte til ører. Indrømmelser. Aldrig hemmeligheder. […]
Trappetrinet gav sig en smule under de bare tæer, da hun forsigtigt lod sig føre nedad imod det mørke dyb. Dagslyset svandt hurtigt bag hende, indtil hun kun kunne fornemme det som en svag glød af alt det, der lå deroppe, i den verden de netop havde trådt ud af for at komme herned. Udækket […]
She must betray herself. Do not blame her. No choice is given her. She is an instrument of passion on which he plays, delighting himself with the music of her expressions, her movements, her cries, even the wild, unrestrainable odors of her collared slave body. She is forced to contribute to her own sexual subjugation. […]
Jeg hvisker stadig... 